onsdag den 14. august 2013

Museumsopgave

Jeg har valgt at besøge Sillerup Mølle som kalder sig selv "et levende Museum". Mine børn og jeg valgte en dag hvor der var bagning for børnene så de kunne opleve hvordan det har været engang.
Vi startede først med at høre om møllen, som ud over den på Bornholm, er den eneste 5 kantede mølle i Danmark.
Møllen stoppede med at "arbejde i år 1983, hvorefter der er blevet oprettet en selvejende institution sillerup mølle, som i dag står for drift af arrangementer og indsamling af penge til vedligeholdelse.
Arrangementet den dag vi havde valgt var baseret på børn, med naturligvis også forældrene. Jeg vil sige at der var mange børn der tabte interessen og koncentrationen pga den lange historie om møllen, men jeg som voksen synes det var en spændende historie helt tilbage fra da den blev bygget.
Det er ikke tilknyttet en museums pædagog på stedet da den er baseret på frivilligheden, men man går meget op i at lave ting i børnehøjde på stedet.
I det tilhørende bagehus med den gamle stenovn fik hvert barn et stykke dej og sin egen plade at ligge de lavede ting på. Der var en bager der viste børnene på en sjov og meget "levende" måde nogen "lette" dyr og ting børnene kunne lave ud af deres klump dej. Børnene havde meget sjov med at lave forskellige dyr, og man kunne se at børnene brugte de eksempler bageren havde lavet. Til stor fornøjelse for mine børn.
På møllen var der forskellige aktiviteter, hvor bagning var et af dem, men en anden aktivitet var at børnene kunne lave deres eget reb, som man lavede det i gamle dage. Der var også en aktivitet hvor børnene måtte male deres eget mel, som de efterfølgende måtte få med hjem. Der var ligeledes rundvisning hvor børn såvel som voksne kunne få beskrevet arbejdsgangen dengang møllen arbejdede.
Her er lidt billeder af vores dag.
Tænker at hvis man arbejde i en daginstitution ville denne aktivitet med at hvert barn kan lave nogle dyr af noget dej, være rigtig god, da de i den proces inspirerer hinanden til at skabe et resultat som til stor fornøjelse kan spises efterfølgende:-)

Den flotte 5 kantede mølle.

En snegl og et pindsvin er blevet skabt.

Sikke nogen flotte dyr og meget koncentrede børn.

Her malede vi melet og fik styr på de forskellige kort sorter.

De havde flere forskellige typer af legetøj man havde i gamle dage.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar